LynTeser

LynTeser


Har du nogensinde tænkt, at noget burde ændres? Men har haft svært ved at finde ud af hvad og hvordan? LynTeser er et samtalespil, der hjælper dig med at få styr på den slags tanker, og gå fra frustration, håb og idé til handling sammen med andre. Gennem inspiration, eftertanker og samtale hjælper LynTeser dig med at komme fra strøtanker til konkrete LynTeser.

LynTeser er små, konkrete handlingsanvisninger. De peger først på et problem og derefter en løsning. Du kan spille LynTeser i grupper på 4-6 personer, og spillets tema kan ændres fra gang til gang. Spillet giver dig mulighed for at formulere egne LynTeser om, hvordan verden kan blive et bedre sted – og hvad vi kan gøre få at nå derhen.

Er du lærer eller underviser? LynTeser kan bruges som en aktiv og inddragende del af undervisningen så elever, kursister eller studerende sammen kan udvikle nye teser for fremtiden.

Det er nemt at komme i gang med LynTeser. Nedenfor kan I downloade spillekortene, tome teseformler samt spillereglerne. Udskriv tomme teseformler og klip spillekortene ud. Nu mangler I bare et timeglas eller stopuret på en mobiltelefon, og så er I klar til at spille.

Køb spillet
Slip for at printe og udklippe spillekortene ved at bestille en trykt udgave af LynTeser i en praktisk æske med regler, timeglas og de flotte spillekort. Bestil spillet ved at skrive til Anne Engedal på aen@fuau.dk. Spillet koster 100 kr. eksklusiv fragt. 

Vil I dele jeres teser?

Vi vil meget gerne se jeres nye teser. Skriv dem ind eller tag et billede af dem og send dem til dem til shm@fuau.dk. Skriv også gerne hvem I er. Den 31. oktober offentliggør vi vores indsamlede teser via en stor lysinstallation på selve Aarhus Domkirke. Læs mere her.

Inspirationsoplæg – se en temafilm

Individ, fællesskab og frihed
Hvad vil det sige at være et frit menneske? Hvordan passer individer og fællesskaber sammen? Og hvor skal vores fællesskab bevæge sig hen i fremtiden? Overvej, hvad det vil sige at være et menneske i 2017.

Mød Christian Hjortkjær, ph.d. i teologi og højskolelærer.

Fattighjælp og velfærdsstat
Hvor kommer velfærdsstatens rødder fra? Hvorfor blev den indrettet, som den er i dag? Og hvor skal den hen i fremtiden? Debattér Danmarks sociale fremtid.

Mød forsker Jørn Henrik Petersen, professor i statskundskab og velfærdsstatsforskning, Syddansk Universitet.

Inspirationsoplæg – Hvad er en LynTese?

Hvorfor overhovedet skrive teser? Hvordan kan vi bruge teser til at skabe forandringer? 

Mød retoriker og teseekspert Jesper Troels Pedersen. 

 

TILMELD NYHEDSBREV

Hold dig opdateret om Folkeuniversitetets markering af Reformationsjubilæet og øvrige aktiviteter. 

FØLG OS PÅ
FACEBOOK OG INSTAGRAM

Få viden, følg festivalen og del dine oplevelser.

Instagram