31/10 2017

Lys- og videoinstallation på Bispetorv test


Spektakulær installation på Bispetorv

Overordnet set skete der med Reformationen en forenkling og en ‘oprydning’ i de værdier og symboler, der var knyttet til den katolske kirke. I den protestantiske kirke blev modersmålet taget i brug i gudstjenesten, helgenbilleder blev destrueret, afladspraksis og paven som guds stedfortræder blev forkastet og kalkmalerier overmalet. Individet skulle nu have direkte forbindelse til Gud.

Denne forandring markeres d. 31. oktober 2017 ved en omfattende lys- og videoinstallation af Atelier Hotel Pro Forma på og ved Bispetorv i Aarhus. En visuel markering af 500-året for reformationen, der er forankret i et nutidigt, teknologisk formsprog. Al gadebelysning på Bispetorvet slukkes og skaber rum for en magisk aften. I installationen indgår teser for fremtiden formuleret af forskere, eksperter, kunstnere og borgere.

Åbningen og lukningen af installationen markeres i fællesskab kl. 17.00 og kl. 22.10 med fællessang. Kom forbi og deltag!

TILMELD NYHEDSBREV

Hold dig opdateret om Folkeuniversitetets markering af Reformationsjubilæet og øvrige aktiviteter. 

FØLG OS PÅ
FACEBOOK OG INSTAGRAM

Få viden, følg festivalen og del dine oplevelser.

Instagram